Camp X flytter

Institutionen Københavns Teater tager nu skridtet til forhandlinger, der skal føre til, at teatret Camp X overtager Kanonhallen og Dansescenen på Østerbro efter sommerferien. Det sker efter en indstilling fra bestyrelsen for Camp X. Kanonhallen, der nu lyder det officielle navn K2, har hidtil lagt lokaler til en række af teaterscenen Kaleidoskops forestillinger og fungeret som såkaldt åben scene til forskellige gæsteforestillinger. Men Martin Tulinius, Kaleidoskops direktør og medstifter, sætter sig næste år i chefstolen på Camp X, og for en halv snes dage siden indstillede kultur- og fritidsudvalget i Københavns Kommune, at Kaleidoskop nedlægges efter denne sæson. Camp X blev etableret som et eksperimenterende teater med internationalt udsyn i 2007 og fik fra starten til huse i Rialto og Aveny-T på Frederiksberg. Københavns Teater vil undersøge mulighederne for at oprette en anden åben scene til gæstespil.