Film

Camping er ren sovemedicin

FILM Camping Der er i grunden mange film, der aldrig burde være lavet. ”Camping” er en af dem. Det her ligner seks episoder fra en 10 minutters sitcom, der kunne være brugt som fyld i programmet Eleva2eren tilbage i 80’erne, og som ved et uheld er klippet sammen til en hel spillefilm. Og det går altså ikke. Der er rigtig mange grunde til, at det ikke går. Helt grundlæggende er det godt at have en historie, der holder hele vejen igennem. En god historie skal have et anslag, der skal bygges stemning og plot op, og endelig skal den have en forløsning. I allerbedste fald en udløsning. Det mangler. Alt sammen. Der er dog masser af steder i denne film, hvor det er sjovt. Men man har også samtidig valgt at lave en meget melankolsk komedie, og det er dødsens farligt. Filmen handler om en dysfunktionel familie. To år tidligere har faderen begået selvmord. Resultatet er, at mor Bodil (Kirsten Lehfeldt) har slået sig på papdunken med hvidvin. Sønnen Christian (Oliver Brandel) har slået på alle dem der er mindre end ham selv, så han er endt på en døgninstitution. Og datteren Connie (Mia Lyhne) har slået sig på litteraturen. Hun vil skrive sig ud af sin sorg ved at skrive en nøgleroman om sin familie. Godt hjulpet på vej af lykkepiller. Faren begik selvmord i familiens campingvogn. Det ser vi i startscenen. Her oplever vi et selvmord fortalt med stor lune, og jeg var straks ganske imponeret over, at instruktør/forfatter turde det. Her var en film, troede jeg, der ville gøre op med de sædvanlige, danske feel good-film. Som turde fortælle en sjov historie på en anderledes måde. Men så kom gabet … Køb filmen på video og spar pengene til sovepillerne i stedet. Du Fredsens hvor dette periodevis er fortalt langsomt. Dette er en film, som selv en blind høne kan følge med i, så sløv er den. For at komme ud af krisen tager familien på campingtur to år efter faderens selvmord. Den historie fortælles i syv kapitler: Søndag, mandag, tirsdag og så videre, hvor vi følger feriedagene på campingpladsen på Langeland. Fortalt som selvstændige kapitler, hvor kun uendelige små bidder peger videre til næste kapitel. Resten er fyldstof. Fyld, fyld, fyld. Jovist: Også glimtvist sjovt. Men tomt. Indholdsløst. Og det skyldes, at der ikke er nogen udvikling i filmen. Vi mangler at filmens tre kiksede hovedroller kommer ud i den anden ende som andre mennesker. Ud kommer de - bevares - men der er sket uendeligt lidt undervejs med dem. Der medvirker kun to professionelle skuespillere i filmen. Resten er amatører. Også her er instruktøren ude på tynd is: Det kræver en djævleblændet dygtig instruktør at få amatører til at spille professionelt. Og det lykkes bestemt ikke for den debuterende Jakob Bitsch. Jovist er Oliver Brandel periodevis tindrende god som den gigantiske tyksak af en bror, der terroriserer sine omgivelser. Men der er også mange scener, hvor den lige skulle have haft en bette nøk til. Og det samme kan siges om filmens mange andre amatører: De går til stålet, og de gør det hæderligt. Men de er og bliver altså amatører. Vi giver to stjerner, og de går til de grin, der er undervejs. Der er steder, hvor dialogerne fungerer rigtigt godt. Hvor især Kirsten Lehfeldt kører nogle rappe replikker af mod sine børn. Eller hvor hun forsvarer sit enorme drikkeri. Der er også mange steder, hvor sønnen Christians nedladende bemærkninger til alle og enhver er rigtigt godt skåret og man tænker, at de kunne komme ud af munden på Anders Matthesen. Men disse højdepunkter er altså sjældne. Det meste er bare – for nu at gentage mig selv – rent gab. Max Melgaard max.melgaard@nordjsyke.dk ”Camping” Instr.: Jakob Bitsch Manus: Anders F. August 1 time 16 minutter, tilladt for alle, men frarådes under 7 år Danmarkspremiere.