Camping-kørsel med 100 km/t

Campister vil i de kommende måneder trille sydover. Se, hvad der skal til, for at at du må køre lidt stærkere med campingvognen

Arkivfoto

Arkivfoto

Nu lokker atter de lange veje, som skærsliberen sang i sin forårssang. Og det gør det også for campisterne og de kommende måneder vil mange af dem trille sydover - ned hvor der godt må køres lidt stærkere med campingvognen. Men det kræver en såkaldt Tempo 100-godkendelse for at må køre 100 km/t på de tyske motorveje med person- eller varebil tilkoblet en påhængs- eller campingvogn. Og for at få godkendelsen, skal en række ting være opfyldt. Af en oversigt fra FDM, der er parat til at hjælpe med godkendelsen, fremgår bl.a.: - Køretøjet skal være udstyret med ABS bremser. - Campingvogne og større påhængsvogn, teltvogne og små trailere uden bremser og støddæmpere: - Dæk må ikke være ældre end seks år og skal have en hastighedsmærkning på mindst "L" (120 km/t). - Dæk skal have en bæreevne svarende til tilladt akseltryk. - Visse camping/påhængskøretøjer skal være forsynet med en ISO-godkendt slingrekobling. - Campingvogne og større påhængsvogne skal være forsynet med bremser og støddæmpere. Camping- påhængsvogne skal være egnet til 100 km/t. - Tempo 100 reglerne forholder sig til totalvægten på registreringsattesten for anhængeren og ikke dens faktiske vægt. Så er campingvognens totalvægt større end bilen køreklare vægt, opfylder sammenkoblingen ikke betingelserne for tempo 100. Hvis man vælger at lade FDM bistå med Tempo 100 godkendelsen, sørger organisationen for at udfylde de forskellige papirer og sende resultatet til de tyske myndigheder, der udsteder godkendelsen. Efter 8-14 dage modtager bilejeren godkendelsen og Tempo 100-mærkatet, der skal klæbes bagpå camping- eller påhængsvognen. Af godkendelsen fremgår camping- eller påhængsvognens data og den "værdifulde" beregnede "køreklare vægt", som bruges, når det trækkende køretøj skal sammenkobles med camping-påhængsvogn. Prisen for en Tempo 100-godkendelse er 570 kr. og 500 kr. for FDM-medlemmer.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.