Turisme

Campingplads sat til salg

SKAGEN:Danmarks nordligste campingplads, Grenen Camping, er nu sat til salg. Campingpladsens mangeårige forpagtere, Anette og Poul Langhave, fratrådte i forbindelse med årsskiftet, og Frederikshavn Kommune har forgæves forsøgt at finde nye forpagtere. Ganske vist har der været ansøgere, men de har ikke afgivet bud på de konditionsmæssige betingelser. Derfor har byrådet i stedet valgt at udbyde pladsen til salg. Salget sker med krav om, at der fortsat skal drives campingplads med mindst tre stjerner på stedet.