Campingplads solgt for millionbeløb

Køber har budt godt tre millioner kroner for Tranum Klit Camping

Dorte Geertsen
Tranum Klit Camping får ny ejer. Arkivfoto: Laura Guldhammer
Camping 10. marts 2018 09:11

JAMMERBUGT: Tranum Klit Camping i Jammerbugt Kommune blev fredag solgt for godt tre millioner kroner - mere end én million over Naturstyrelsens udbudspris på 2,1 millioner kroner. Nu skal køberens økonomiske forhold tjekkes af Skat, før handelen er endelig og køberens identitet kan afsløres. Det kommer formentlig til at tage tre-fire uger.

NORDJYSKE Medier erfarer, at der var blevet afleveret 10 kuverter med bud til Naturstyrelsen i Skagen, og at en del af budene kom fra folk, der allerede er i branchen. Det laveste bud skal have været på 50.000 kroner.

For Foreningen af Tranum Klit Campings Venner er kampen for at bevare pladsen nu slut.

- Missionen er fuldført, og vi glæder os til at byde de nye ejere velkommen, siger foreningens formand Finn Hviid Bredahl.

Han mener, at størrelsen på det vindende bud, giver håb om en god fremtid blandt campingvognene i skoven.

- Vi er selvfølgelig spændte på, hvem den nye ejer er, men hvis man byder tre millioner, må det være fordi man vil det, siger Finn Hviid Bredahl.

Campingpladsen var den eneste af de 16 statsejede campingpladser, der stod til lukning; resten skulle sælges.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...