Canada tager æres-statsborgerskab fra Aung San Suu Kyi

Det canadiske parlament anerkender rohingya-krisen i Myanmar som et folkedrab og kritiserer Aung San Suu Kyi.

Canada har frataget Myanmars politiske leder, Aung San Suu Kyi, hendes æres-statsborgerskab i landet som følge af rohingya-krisen. Her ses Suu Kyi sammen med Canadas premierminister, Justin Trudeau, under et besøg i parlamentet i Ottawa i juni 2017. Foto: Chris Wattie/arkiv/Reuters

Canada har frataget Myanmars politiske leder, Aung San Suu Kyi, hendes æres-statsborgerskab i landet som følge af rohingya-krisen. Her ses Suu Kyi sammen med Canadas premierminister, Justin Trudeau, under et besøg i parlamentet i Ottawa i juni 2017. Foto: Chris Wattie/arkiv/Reuters

Et enstemmigt canadisk parlament har torsdag stemt for at fratage Myanmars politiske leder, Aung San Suu Kyi, hendes æres-statsborgerskab i Canada.

Samtidig understreger parlamentet, at det fortsat støtter et forslag, der blev vedtaget i sidste uge, om at anerkende rohingya-krisen i Myanmar som et folkedrab.

Aung San Suu Kyi blev tildelt et canadisk æres-statsborgerskab i 2007 for sin kamp for at fremme demokratiske forandringer i Myanmar. Samme kamp som hun i 1991 modtog Nobels fredspris for.

Men hendes stjerne er falmet betydeligt det seneste års tid, fordi hun har undladt at fordømme militærets brutale offensiv mod det muslimske mindretal i Myanmar, rohingyaerne.

- Vores regering støtter dette forslag som reaktion på hendes (Aung San Suu Kyis) fortsat manglende italesættelse af folkedrabet på rohingyaerne - en forbrydelse der er begået af det militær, som hun deler magten med, siger udenrigsminister Chrystia Freelands pressesekretær, Adam Austen.

Tidligere er blandt andre Nelson Mandela, Dalai Lama, Aga Khan og Malala Yousafzai blevet tildelt et canadisk æres-statsborgerskab.

I slutningen af august valgte den skotske by Edinburgh at trække sin frihedspris til Suu Kyi tilbage på grund af hendes modvilje mod at fordømme volden mod rohingyaerne.

Suu Kyi er formelt set udenrigsminister og statsråd i Myanmars regering.

En paragraf i forfatningen, som det tidligere militærstyre skrev ind, forhindrer hende i at blive landets præsident. I praksis anses hun dog for at være leder af regeringen i Myanmar.

I august 2017 indledte militæret i landet en omfattende aktion mod rohingyaerne i delstaten Rakhine.

Menneskeretsgrupper vurderer, at mindst 10.000 rohingya-muslimer blev slået ihjel under denne offensiv. Hundredtusinder er flygtet over grænsen til Bangladesh.

/ritzau/dpa

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.