EMNER

Canada til valg 2. maj

OTTAWA:Fronterne er trukket skarpt op mellem Canadas konservative mindretalsregering og tre oppositionspartier, som op til weekenden vedtog en mistillidsdagsorden mod premierminister Stephen Harper. Sent lørdag gik Harper til Canadas generalguvernør, David Johnston, for at få opløst parlamentet i hovedstaden, Ottawa, og udskrevet nyvalg. En tydelig vred og irriteret Harper kritiserede oppositionen og sagde, at det er helt hen i vejret at holde valg midt i en økonomisk krise. Oppositionen er rasende på Harper. Den mener, at premierministeren har vist foragt for parlamentet, håndteret den økonomiske krise elendigt og oven i det hele har udvist "politisk slendrian". Valget holdes den 2. maj, og det bliver det fjerde parlamentsvalg i Canada i løbet af de seneste syv år. Ingen af de tre største partier, De Konservative, De Liberale eller det socialdemokratiske New Democratic Parti har været i stand til at få flertal alene ved de seneste tre valg. Meningsmålinger tyder på, at Harpers konservative parti får flest stemmer, men næppe flertal alene. /ritzau/Reuters

Forsiden


Breaking
Slut med dans på diskoteker og almindelig skolegang: Her er de nye restriktioner
Luk