Candy: Det vil være et scoop

Turisme 19. september 2002 08:00

FARSØ: Turistchef Candy Fröse er lutter glæde ved meddelelsen om, at Johannes V. Jensen Museet er så langt fremme med planerne om at få Nobelpris-forfatterens arbejdsværelse til byen. - Det er klart, at det vil være et scoop for museet og for hele området. Johannes V og Thit Jensen er to af vores bysbørn, og vi nyder allerede i forvejen godt af, at der kommer flere og flere til området, som er interesserede i dem. - Og det er også klart, at den interesse vil blive større, jo flere private ting, vi kan vise fra de to forfatteres liv og hjem. Det er noget af det, der allerede i forvejen giver Thit Jensens Mindestue og Johannes V. Jensen Museet en unik værdi for de interesserede - og det nyder vi godt af i mange år, konstaterer turistchefen oven på en succesrig turistsæson, hvor turistbureauet netop målrettet er gået efter at trække flere besøgende til Johs. V.- og Thit Jensen-museerne.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...