Bortførelser

CANNES Men Clint Eastwoods kidnapningsdrama ”The Exchange” kunne godt være et palmebud Den gyldne palme blæser i vinden

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Benicio del Toro og Steven Soderbergh har næppe de store chancer med deres to film om Che Guevara. Scanpix

De fleste år er der en oplagt guldpalmefavorit i hovedkonkurrencen i Cannes. En film der stikker af fra feltet og som anmelderne bedst kan lide. Sådan en film fungerer som pejlemærke og er den film alle taler om, men den vinder ikke altid. Juryens veje er ofte uransalige og de garvede filmfolk i den sætter en ære i at opdage noget selv. Ofte også selv om det kan virke påtaget og alternativt bare for at være det. I år er det dog heldigvis også sådan, at der er knap så mange ringe film. De fleste film er gode uden at skille sig ud i top eller bund. Selvfølgelig må man trækkes med en argentinsk eller en ungarsk film i ny og næ, der nærmest får maling der tørrer til at ligne ren action, men sådan er det. Respekt for kvalitetskriterierne i andre kulturer er nødvendigt for at overleve i Cannes og ikke falde for meget i søvn i biografsæderne. Flip og flop Lad os lige rydde et irriterende flop af vejen. Fernando Meireilles har skuffet klart med ”Blindness”, der selv om den er filmatiseringen af en god roman, er langt ringere end hans ”City of God” og ”The Constant Gardener”. Steven Soderbergh flopper ikke decideret med sine to film om Che Guevara med Benicio Del Toro i hovedrollen. Dog må han nok se sig nødsaget til at klippe de to film på fire og en halv time sammen til en på tre timer, hvis han vil have, at et bredt publikum skal vide noget om alle facetter af Che Guevaras liv. Dårlig(e) film er de(n) ikke, men heller ikke indlysende palmemateriale. Bedre er det gået for James Gray, der ellers var nede at skrabe bunden med gangsterdramaet ”We Own the Night” sidste år. Joaquin Phoenix er med igen i ”Two Lovers”, hvor han som en kejtet hverdagstype står over for et svært valg mellem to kvinder. Situationen er let at identificere sig med og Phoenix spiller røven ud af bukserne i så afdæmpet et toneleje, at han må siges for alvor at have etableret sig blandt de rigtigt store. Der kan godt igen være en Oscar-nominering i vente til ham og Gwyneth Paltrow er også god. De belgiske Dardenne brødre har flere gange bevist, med ”Rosetta”, ”Sønnen” og ”Barnet”, at de er europæiske mestre i socialrealistisk film. Denne gang drager de Østeuropa og fupægteskaber ind i deres ærkebelgiske regionale univers. ”Lornas Silence” eller hvad den nu kommer til at hedde på dansk giver dem dog næppe en tredje Gylden Palme, hvilket da også ville være verdensrekord. Eastwood er kongen Clint Eastwood bliver 77 år om få dage og ”Den mand er da fantastisk” fristes man til at råbe i Svend Gehrs’ kendte toneleje fra 80’erne. Hans film bliver bare bedre og bedre. ”The Exchange” med Angelina Jolie er en æstetisk og indholdsmæssig nydelse fra første til sidste og 141 tyvende minut. Vi er i 1928 hvor Jolies alenemor får sit barn kidnappet. Politiet fra Los Angeles skaffer ham tilbage, men det er ikke den rigtige dreng, som de ellers hårdnakket påstår. Ingen kan som Eastwood time og afvikle en bredspektret film så lydefrit, at man skiftevis sidder og klapper og smiler i biografsædet. Der er tale om intet mindre end et mesterværk og en sikker kandidat til næste års Oscar-ræs. Angelina Jolie spiller en rolle a a la den hun spiller i Michael Winterbottoms ”A Mighty Heart”, hvor hendes mand kidnappes og hun får de rette følelser frem med meget små virkemidler. Hvordan Eastwood kan lave sine bedste film på vej på plejehjem er lidt af en gåde, men der er god grund til at glæde sig til ”The Excange” rammer de danske biografer og hvis man ikke allerede har set dem, så er det ned i videobutikken og leje de to krigsfilm om Anden Verdenskrigs vigtigste slag i Japan og ”Million Dollar Baby”. Fræk fra Fillipinerne Et på mange måder frækt tip på Guldpalmen er den Fillipinske film ”Serbis”, der betyder noget i retning af ”Service”. Den er fræk på flere måder. I en form der kan virke lidt kluntet og ufærdigt følger vi det brogede persongalleri omkring en pornobiograf, hvor der både uddeles blowjobs og kindheste til højre og venstre. Flere af de danske anmeldere afviser den som alt for spekulativ og amatøragtig, men den havde noget nyt, fedt og ufærdigt – en anelse punket – over sig. Juryformand Sean Penn har sagt, at han vil hjælpe sig selv og sin jury til at se ind i hjertet på filmene. ”Serbis” har et stort hjerte. Det sidder for det meste mellem benene, men man mærker det banke højt og stolt. Sammenlignet med Clint Eastwoods mesterværk, ser ”Serbis” ikke ud af meget, men husk lige på, at Sean Penn har spillet med i Eastwoods ”Mystic River” og det betyder formentligt, at han ikke kan tillade sig at stemme på sin gamle ven. Priserne uddeles søndag aften og resultaterne står et sted her i avisen på mandag. Hvis du ikke allerede har pakket fisk ind i dagens avis til den tid, kan du muntre dig med at vurdere din udsendte som et stort rundt nul, et orakel eller hvad som helst midt imellem.