Carlsberg stopper fodboldcup

KØBENHAVN:Lokale idrætsforeninger må nu se langt efter den årlige fodboldturnering Vores Cup. Carlsberg Danmark stod bag turneringen, der sidste år havde 10.000 deltagere. Aflysningen kommer, efter at Alkoholreklamenævnet har afgjort, at bryggeriet med fodboldturneringen har overtrådt retningslinjerne for markedsføring af alkoholiske drikke. Carlsberg Danmark følger principielt altid nævnets afgørelser, oplyser bryggeriet. /ritzau/