Carmis karma

Det israelske valgresultat kommer ikke til ændre fredsprocessen, mener Carmi Gillon

AALBORG:Vibrationerne er venlige, da han rækker hånden frem. Carmi Gillon, israelsk ambassadør i Danmark, er så vant til pressens spørgsmål, at de fleste uden videre preller af på det solide korpus og ryger retur som svar. Endda afleveret med overbevisning. Sådan er det, når man kender sin sag til hudløshed. Og tror på den. For der er ikke det emne med relation til konflikten i Mellemøsten, som Gillon ikke har endevendt med rådgivere, politikere og pressefolk, siden han i 1994 blev udnævnt som sikkerhedschef af den siden hen myrdede ministerpræsident Benjamin Nethanyahu. Han dukkede op i danskernes bevidsthed, da han i 2001 blev udnævnt som israelsk ambassadør i Danmark og åbent erklærede, at han er tilhænger af "moderat fysisk pres". Torturbøddel, skreg de mange kritikere og enkelte lader stadig røsterne gjalde under de demonstrationer, der møder ham overalt. - Jeg har ikke noget imod at diskutere med folk, der er uenige med mig. Men det er klart, at man ser anderledes på meget, når man er fra et land, der er i en helt anden situation end Danmark, siger Carmi Gillon, da NORDJYSKE møder ham til et interview. Vi har fået nogle få minutter i enrum med ambassadøren og hans sikkerhedsvagt midt i et presset program, mens er på besøg i Aalborg. Og selv om han gerne bevæger sig ud i de danske randområder, indrømmer han med et lille smil, at dagen er en smule uheldig. - Det er mere end ni måneder siden, jeg blev indbudt til Aalborg, og siden er der blevet udskrevet valg, smiler han. Valget, han refererer til, er selvfølgelig det israelske, som i aftes pegede i retning af endnu en periode med Likud-lederen Ariel Sharon i spidsen. Overraskelsen over den udvilking er til at overse hos Gillon. - Så længe israelerne lever i frygt, vil de stemme på Sharon. Den hårde linje, han fører mod palæstinenserne, er det eneste israelerne tror på, indtil terroren og selvmordsbomberne stopper. Husk, at israelerne ikke stemmer om velfærd som i Danmark - de stemmer på den politik, som de tror vil holde dem i live, konstaterer han med armene i gestikulerende svingninger. Har ondt af døde De palæstinesiske selvmordsbomber er blevet omdrejningspunktet i den politik, der bliver ført i israel. En politik, som Gillon tror på med stenknusende håndfasthed og med ganske få åbne sprækkker i bevidstheden, når det gælder nuancer. Weekendens kampvognsangreb i Gaza, som kostede 12 palæstinensere livet, heraf flere børn, får ham ikke til at vakle, selv om den israelske begrundelse for angrebet klingende hult hos store dele af verdenssamfundet. - Jeg har naturligvis ondt af de palæstinenesere, og det har aldrig været målet, at nogen skulle dø. Det er en høj pris at betale, men vi er nødt til at forsvare landets sikkerhed, fastholder Gillon Han mener ikke, at det nye valgresultat vil få særlig indflydelse på udviklingen i fredsprocessen. - Der er to ting, der kan sikre fred: Viljen til fred og et lederskab, der vil underskrive en fredstraktat, siger han med slet skjult henvisning til den palæstinesiske leder Arafat, som han mener er stopklodsen for alle fredsbestræbelser. - I virkeligheden er Arafat den, der har størst indflydelse på den politik, der bliver ført i Israel. Analytikere mener jo, at han er med sin tilstedeværelse Sharons billet til magten, forklarer Gillon. Kræver karma Det politiske engagement er intakt, selv om Carmi Gillon som sædvanlig er ude i en mission, der kræver god karama. I en tid, da sympatien for den israelske rolle i Mellemøstkonflikten hos mange ligger nær nulpunktet, må han gang på gang forsvare sin sag. Alligevel er han mere end tilfreds med den rigdom på holdninger, danskerne lægger for dagen. - Jeg har det dejligt i Danmark. Hvis Israel skulle være som et andet land, skulle det være Danmark. Jeg har nogle meninger, som mange altså er uenige i, men jeg ville også være skuffet, hvis danskerne var så uintelligente, at de bare gav mig ret i alting, understreger han bag guldbrillerne, der sammen med jakkesættet og slipset i den helt rette længde er med til at give ham et højdiplomatisk udseende. Gillon er repræsentant i ordets egentlige forstand og er da også ked af at røbe mere om sin egen person end højst nødvendigt. - Hvilket slags menneske, jeg er? Tjah - jeg er vel lidt ligesom det land, jeg repræsenterer. Nogle gange hård, men jeg har også mere moderate sider, som jeg til tider folder ud, siger han. Endda med et grin.