Caroline Hendersson med band

HJØRRING:Nordjysk Jazz arrangere fredag 7. oktober koncert med den kendte sangerinde Caroline Hedersson med band. Det sker på Vendelbohus. Caroline Hendersson er pigen, der i sin tid blev kendt som en del af det danske band Ray Dee Ohh. Efter at have turneret land og rige rundt og solgt plader i hundredetusindevis, besluttede Caroline sig for at forlade bandet til fordel for en solokarriere. I 1995 udkom hendes første soloplade "Cinemataztic" og roserne faldt nu blidt over popsilden, der var trådt i karakter, havde ladet sig kronrage og sang enhver tvivl om overfladiskhed og begrænset formåen ud af anmeldernes hoveder, blandt andet med hittet "Made In Europe". Til Danish Music Award samme år ryddede hun bordet for statuetter og måtte på scenen i alt syv gange. I 1998 fulgte udgivelsen "Metamorphing" og i 2000 skiftede Caroline Henderson spor, legede med sit alter ego og opfandt Dolores, der også lagde navn til discopladen Dolores J – The Butterfly. Til oktober har interesserede mulighed for at stifte bekendtskab - live - med hende - og Carlonine. Billetsalget er startet hos Teaterbutikken.