Brønderslev

Carries bryllup

BRØNDERSLEV:BASbio viser onsdag, torsdag, fredag og søndag aften ”Sex and the City - the Movie”. De fire fantastiske New Yorker-kvinder, Carrie, Samantha, Miranda og Charlotte er tilbage - nu på det store lærred. Spillefilmen Sex and the City er baseret på successerien af samme navn - et af de mest omtalte tv-fænomener i nyere tid. Filmen genoptager historien fire år efter seriens afslutning. Vi møder en mere moden Carrie Bradshaw i et fast kærlighedsforhold med Mr. Big (nu også kendt som John James Preston), og deres bryllupsplaner begynder at tage form. Den længe ventede begivenhed planlægges sammen med veninderne Samantha, Miranda og Charlotte, og det hele tegner lyst og lykkeligt. Men Carrie må pludseligt sande, at det virkelige liv ikke er som et eventyr. Da serien sluttede, var der stadig mange uafklarede spørgsmål om fremtiden for de fire kvinder fra Manhattan. Filmen Sex and the City undersøger alt det, som har hængt i luften siden seriens sidste afsnit. Vil Carrie og Big endelig blive gift? Kan Samantha stille sig tilfreds med kun én mand? Bliver Charlotte nogensinde gravid? Kan Miranda og Steve leve lykkeligt sammen til deres dages ende?