Carstensen skrev historie: Piraternes første målscorer i Champions League

Den unge Aalborg-back scorede et af sine sjældne mål i Zürich

Søren Olsson
Nikolaj Carstensen krigede defensivt, og offensivt kunne han skrive historie som holdets første målscorer i Champions Hockey League. Foto: Torben Hansen
Aalborg Pirates 31. august 2018 06:16

ISHOCKEY: Hvis man på forhånd havde udset sig fem navne, der kunne tænkes at blive den første målscorer for Aalborg Pirates i Champions Hockey League, så er ker jeg ret sikker på, at Nikolaj Carstensen ikke havde været på listen hos nogen overhovedet.

Ikke desto mindre, så var det Aalborg-backen, der torsdag aften scorede piraternes første mål i den fornemme klubturnering, da han smukt udnyttede elegant forarbejde fra Julian Jakobsen.

- Når Julian er på isen, så ved man bare, at man skal søge mod mål. I forvejen havde vi talt meget om, at vi som backs generelt skulle være mere farlige og komme tættere ind under mål, og det lykkedes, siger Nikolaj Carstensen, der modtog pucken midt for mål og flot sendte et trækskud ind i nettet.

Det endte med et nederlag på 6-5 for piraterne efter overtid, og dermed har holdet allerede overgået de fleste forventninger ved allerede i den første kamp at sikre sig et point.

- VI spiller en virkelig flot kamp, og det er bare ærgerligt, at det ender på den måde. De scorer nogle vildt heldige mål. Men vi må også erkende, at de er et virkelig godt hold. De spiller i et enormt højt tempo, så vi vidste, at vi hele tiden skulle have en stav på isen og være klar til at blokere, siger han.

Allerede lørdag aften er piraterne igen i ilden i Champions Hockey League - på udebane mod Vienna Capitals.

Jeg glæder mig bare. Og så håber jeg da, at vi kan tage de tre point der, lyder det med et grin fra Aalborg-backen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...