Cathrine fra Hobro slagtede sig til sølv

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

En glad Cathrine sammen med sin stolte slagtermester, ?Bitten Nyrup Hansen. Privatfoto

Cathrine Kjær Sørensen, 23 årig hobroenser og netop udlært som detailslagter med speciale i butik hos Bitten Slagter i Onsild, scorede i tilgift sølvmedalje og pokal for klassen højeste karakter.

- Cathrine en fagligt rigtig dygtig og kreativ til udskæring og til opsætning af alt, hvad hun fremstiller.

- Hun er jeg dybt engageret i sit fag, som favner meget bredt, fortæller slagtermester Bitten Nyrup Hansen, der siden 2003 har drevet forretning i Onsild

Den unge lærling deltog i seks discipliner på to dage, og det resulterede i fire 12-taller og to 10-taller.

Disciplinerne omfattede: Grov opskæring af gris - detailopskæring af hel skinke, okseinderlår, oksetyksteg og okse klump på tre timer.

Dertil eksponering og afpyntning af detailopskæring - tallerken anretning - produktion af grillpølse samt ekspedition af kunde.

- Hvor var jeg stolt over og glad for at hænge medaljen om Cathrines hals, for det var bare så flot og fortjent.

- Til dagligt er hun en god, sjov og arbejdsom pige som vi alle i teamet nyder godt af.

- Hun udgør også en del af staben, som kører med min salgsvogn, og det mestrer hun ligeledes flot.

Så selvfølgelig forsætter Cathrine efter tre og et halvt års læretid også som slagtersvend hos mig, forsikrer Bitten Nyrup Hansen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.