Lokalpolitik

Catwalk: Røde Kors går linen ud

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bestyrelsen for Røde Kors Nibe: Fra venstre kasserer Kay Jensen, Kirsten Bendix, formand Birgit Sohn Christensen, Jytte Thomsen, Kaya F. Andersen, og Finn Silkeborg. Inger Steen-Hansen og Ruth Christensen mangler. privatfoto

NIBE:Fuldt hus i Solsidecentrets store opholdsstue. Røde Kors Nibes modeshow med genbrugstøj i anledning af lokalafdelingens 60-års jubilæum var fyldt til sidste plads, for second-hand beklædning er et hit. De lokale modeller fra barn til moden snoede sig kælent og myndigt på catwalken, det bedste, de havde lært, og hvad med et par læderbukser til 35 kroner, en smart US-cap til 15, eller en hot damejakke for 75. Smilet var også bredt under denne uges reception hos Røde Kors Nibe, hvor gæsterne også talte borgmester Jens Østergaard Madsen, viceborgmester Tina French Nielsen, tidligere borgmester, nu formand for Nibe Museum, Helge Bundgaard Nielsen, og bogtrykker Poul Søndergaard, hvis far, Holger Søndergaard, både var byens borgmester og initiativtager til Røde Kors Nibe i 1946. Recptionen bidrog med adskillige gaver til lokalafdelingen, der varmer op til landsindsamlingen 1. oktober.