Fodbold VM 2018

Cavani misser formentlig VM-kvartfinale

Uruguays angriber er lægskadet og må formentlig sidde ude mod Frankrig

Edinson Cavani scorede to gange mod Portugal, men udgik siden med en skade, der kan holde ham ude mod Frankrig. Foto: Jorge Silva/Reuters/Ritzau Scanpix

Edinson Cavani scorede to gange mod Portugal, men udgik siden med en skade, der kan holde ham ude mod Frankrig. Foto: Jorge Silva/Reuters/Ritzau Scanpix

MOSKVA:Uruguays stjerneangriber fra Paris Saint-Germain, Edinson Cavani, går med al sandsynlighed glip af fredagens VM-kvartfinale mod Frankrig.

Onsdag publicerede Uruguays Fodboldforbund (UFA) billeder fra træningen, hvor Cavani var fraværende på grund af den skade, han pådrog sig i ottendedelsfinalen, hvor Uruguay slog Portugal 2-1 på Cavanis scoringer.

Cavani blev undersøgt mandag, og efterfølgende bekræftede læger hans lægskade, men musklen var trods alt ikke revet over.

Den 31-årige PSG-angriber scorede to flotte mål, inden han måtte lade sig erstatte med Cristhian Stuani efter 74 minutter.

Netop Stuani ventes at starte i angrebet sammen med Luis Suarez, hvis Cavani ikke når at blive klar til kvartfinalen.

Den har kickoff fredag klokken 16.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst