CD’s dødskamp

KØBENHAVN:Det er før set i dansk politiks historie, at et parti diskret har bejlet til en kandidat fra et andet parti. Som regel når denne er raget uklar med sit eget parti og måske ligefrem har meldt sig ud. Blandt andet var Venstre ude med lokkeroser, da Karen Jespersen for et par år siden vendte ryggen til Socialdemokraterne - dog uden held. Men Centrum Demokraternes jagt på den radikale Naser Khader, som de ønsker i spidsen for deres parti, er mildt sagt en nyskabelse i dansk politik. Partiet har indledt intet mindre end en højrøstet folkekampagne for at lokke Khader ombord, og de helmer ikke, selvom manden siger nej, nej og atter nej. Umiddelbart kan det se rigtig smart ud for begge parter. CD genopstår fra hensygnende glemsel hos medier og befolkning, og Naser Khader får et ordentligt boost til selvtilliden. Men rosen har som bekendt torne, som vil stikke begge parter. Naser Khader vil de næste par år leve under en konstant mistanke om, at han måske alligevel tager springet til det Fogh-venlige parti. Og CD? Tja, det kan ikke undgå at få et lidt latterligt og temmelig desperat præg i folks bevidsthed. Godt nok holder den nuværende partileder Bjarne Møgelhøj fast i, at frieriet er politisk motiveret, fordi Khaders holdninger passer perfekt med CD’s. Alligevel kan partiet ikke undgå mistanken om, at det udelukkende går efter et populært ansigt for at overleve - jævnfør den kampagne det søsatte for nyligt, hvor det søgte efter profiler til partiet. Desuden ser det unægteligt lidt spøjst ud, at en partileder kører så ivrig en offentlig kampagne for at afsætte sig selv. Tilbage står, at CD skal krediteres for at tænke utraditionelt, og det er efterhånden en mangelvare i dansk politik. Mere tvivlsomt er det, om det kan redde partiet, som mere end noget andet er barn af et afblomstret familiedynasti. Med Møgelhøjs egne ord bliver den redningsaktion en del sværere uden Khader ombord. Hvilket selvfølgelig gør det sværere at tage et nej for et nej.

Forsiden