CD sidste valg gav halvering

Jeg tror ikke på genopstilning , siger CD'er

Musik 10. februar 2005 05:00

FREDERIKSHAVN: CD formåede at sætte halvdelen af vælgerne over styr i Frederikshavn Kommune og det gør det gamle Erhard Jakobsen-parti til valgets abslutte bundprop. Ved valget i 2001 sikrede partiet sig 403 stemmer - et tal som endte i sølle 203 efter valget tirsdag. - Det kommer ikke som en stor overraskelse for mig, siger byrådsmedlem for CD i Frederikshavn, Jens Hedegaard. - Jeg afsagde definitivt vore muligheder for at entre Christiansborg igen efter det fnidder, der opstod med Brixtofte, og efter at vi scorede et enestående selvmål i forhold til integrationen, var resultatet givet. Jens Hedegaard finder bestemt Mimi Jakobsens standpunkter om integration sobre og prisværdige. - Men det er vigtigt, at man er i samklang med sine vælgere. Det har Mimi Jakobsen ikke været i den sag, fastslår Jens Hedegaard. Han understreger dog, at disse forhold ikke alene har været udslagsgivende for det store stemmetab. - Det vigtigste er selvfølgelig det forhold, at vi er blevet kørt over på midten i vore mærkesager. - De ligger nu og samler nærigt trygt og godt i atriumgårdene i den borgerlige del af socialdemokratiet og i den venstreorienterede del af Venstre. - Og uden mærkesager som vore egne varemærker, er det umuligt at få gennemslagskraft i en virkelighed, hvor der faktisk tages hensyn til parcelhusejerne, og hvor bilisterne ikke er klemt. Hedegaard tror ikke på, at CD genopstår som parti igen. - Det er selvfølgelig en trossag. Det politiske indhold er godt nok og det vil jeg fortsat følge, hvor det er muligt. Men lokalt bliver det formentligt på en borgerliste , siger Jens Hedegaard.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...