EMNER

CDU-politiker i sexskandale

Kiel: Den 40-årige Christian von Boetticher trak sig søndag aften trukket sig som spidskandidat for De Kristelige Demokrater (CDU) i delstaten Slesvig-Holsten. Han var ellers spået en flot politisk karriere og så ud til at kunne få posten som ministerpræsident i Slesvig-Holsten fra partifællen Peter Harry Carstensen ved valget om ni måneder. Men det er kommet frem, at Boetticher har haft en affære med en 16-årig pige. Det er ikke ulovligt, men han valgte at standse forholdet, da han i foråret skulle køres i stilling som spidskandidat. Forholdet blev indledt sidste år, da den ugifte Boetticher var 39 år. På et møde søndag aften besluttede han så, at han går af som delstatens CDU-leder og spidskandidat. Det tyske nyhedsbureau dpa skriver, at han gav sin beslutning med rystende stemme og nær tårer. Boetticher skulle vælges som officiel kandidat 4. november./ritzau/dpa