Cecilie fra Dall er med i top-3

Cecilie fra Dall/Ferslev IF er med i den trup på kun ti, der kæmper om at blive landets bedste holdkammerat
Cecilie fra Dall/Ferslev IF er med i den trup på kun ti, der kæmper om at blive landets bedste holdkammerat

Jagten på at finde Årets Holdkammerat og kåre vinderen af prisen Fidusbamsen er gået ind i sin afgørende fase.

DIF og Nordea-fonden har nu snævret feltet ind til blot tre kandidater og blandt dem er 15-årige Cecilie Munch fra Dall/Ferslev IF.

Hun er med på klubbens håndboldhold for U16 piger, og det er hendes træner Jan Holmgren, der står bag den oprindelige indstilling.

DIF og Nordea-fonden har nomineret Cecilie Munck som en af de tre bedste kandidater, fordi hun på sit håndboldhold gennem flere år har vist socialt ansvar i verdensklasse.

Det er Cecilie, der tager sig af dem, der i perioder ikke trives så godt på holdet, og det er Cecilie, der i særlig grad tager sig af nye spillere på holdet.

Det er også Cecilie, der melder sig, når der skal bruges frivillige til dommerbordet, hjælp til at lave mad i klubbens cafe eller andre lignende opgaver.

Samlet var der 194 indstillinger og de er nu kogt ned til tre kandidater, hvor Cecilie er den ene.

Skulle hun blive udnævnt til Danmarks bedste holdkammerat modtager hun følger 100.000 kroner fra Nordea-Fonden. Pengene er øremærket til en sportsrejse for Årets Holdkammerat sammen med resten af holdet.

- Forskning viser, at de unge ofte begynder i idrætsforeningerne, fordi de har venner på holdet.

- Og gode fællesskaber og venskaber er afgørende for at fastholde de unges engagement i idrætslivet gennem ungdomsårene.

- Derfor er det vigtigt, at Fidusbamseprisen kan sætte fokus på betydningen af de gode venskaber i idrætslivet, og at pristagerne kan være gode eksempler på, hvordan man kan være en god kammerat, fastslår lektor Maria Bruselius-Jensen, der dels er ansat på Center for Ungdomsforskning, Aalborg og dels er dommer i årets jury.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden