Celenia skal udvikle Add-On's produkter

Softwareindustri 1. april 2005 06:00

AALBORG: Vejle-firmaet Add-On vil i fremtiden lade softwarehuset Celenia i Aalborg stå for udviklingen af moduler til Microsofts Outlook-system. Add-On har sin styrke inden for salg af software. Derfor vælger selskabet at satse kræfterne på det felt, mens den løbende udvikling af programmerne lægges uden for huset hos Celenia, som har stor erfaring med leverance af software til Microsoft, der også er medejer af det nordjyske selskab.. Verden over bruger 375.000 Add-On's produkter til at styre aftaler, medarbejdere, lokaler, AV-udstyr, e-mails, dokumenter, adressebøger og meget mere. De to softwarefirmaer har indgået et langsigtet partnerskab - foreløbig for et år. Aftalen omfatter både videreudvikling og nyudvikling på nogle af Add-Ons produkter og er baseret på en royalty-aftale, hvor Celenias indtjening er baseret på det generelle salg af Add-Ons moduler.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...