Cellisten har slået rod i Gammel Dall

Annette Holcks engagement rækker til både jobbet og lokalsamfundet

GL. DALL: At Annette Holck og hendes mand Ole Bjarke Nielsen for 22 år siden slog sig ned i Gl. Dall, det var virkelig en ren og skær tilfældighed. Men at de bliver boende i landsbyen - det er et bevidst valg. Livets mix af tilfældigheder og valg er noget, som har optaget cellisten Annette Holck en hel del gennem årene. Og i dag er hun kommet til det punkt, hvor hun erkender, at hun med sine 53 år har foretaget de vigtigste valg i sit liv. - Jeg har besluttet mig for, at nu gælder det om at fylde det ud, som jeg har valgt. Jeg vil ikke ligge under dynen og græmme mig over spildte muligheder, siger hun. Det føler hun nu heller ikke, at der er grund til. Livet har blandt andet bragt fire dejlige børn, og jobbet som cellist i Aalborg Symfoniorkester er hun også glad for. For et par år siden sagde hun ja til blive musikernes tillidsrepræsentant, hvilket hun i øvrigt også har været tidligere, og det hverv bruger hun mange kræfter på. Noget af værdi - De år, hvor børnene er små, er man lykkelig. Det var jeg i hvert fald. Det har en fantastisk værdi, at man har betydning for nogen. Efterhånden som børnene så bliver større og mere uafhængige, opstår der et behov for at finde noget andet, der har værdi for én. Man kan vælge at passe sin have. Jeg valgte altså at blive tillidsrepræsentant, siger hun. Det er ønsket om at tilføre sin arbejdsplads noget positivt og følelsen af at kunne gøre en forskel, der driver hende. - Et symfoniorkester er ligesom en levende organisme på en eller anden facon. Vi skal koncentrere os i fællesskab, og hvis ikke alle vil samme vej, så går det galt. Derfor er det så vigtigt, at vi indbyrdes har det godt med hinanden, og det er en af de ting, jeg arbejder med, fortæller Annette Holck. - Når det hele kører, så er orkestret en fantastisk maskine at sidde midt i. Jeg har ikke fortrudt, at jeg valgte musikken, fastslår hun. Der stod en cello Annette Holck begyndte at spille cello, da hun var 12-13 år. - Det var så tilfældigt, som det kan blive. At det blev celloen skyldtes nemlig, at min storebror engang havde købt en cello hos en marskandiser, og så stod den hjemme i en krog. Da det pludselig blev muligt at få musikundervisning i Haderslev, hvor jeg voksede op, blev det mig, der fik celloen, fortæller hun. Det var musikerne i det nystiftede Sønderjyllands Symfoniorkester, der også virkede som musiklærere. Det gav allerede tidligt Annette Holck et blik for, hvor stor betydning et lokalt orkester har for kulturlivet i provinsen - også en meget bredere betydning end blot dén at give koncerter. - Der er kommet mange nye opgaver til med årene. I dag er Aalborg Symfoniorkester ikke blot symfoniorkester, men spiller også til musicals og anden underholdning. Desuden tager musikerne ud og spiller på amtets skoler. Hvilket er helt fint, mener cellisten. Annoncen Som nyuddannet konservatoriemusiker fik Annette Holck først midlertidig ansættelse i Sjællands Symfoniorkester, men var på udkig efter et fast job. Jobbet viste sig at ligge i Aalborg, hvor Ole Bjarke Nielsen også hurtigt fik job som pladesmed. - Den dag vi skulle fra København, købte vi Aalborg Stiftstidende, og der var en annonce for et fodermesterhus, der var til leje i Gl. Dall. Vi ville gerne bo på landet, så det hus lejede vi, beretter Annette Holck. Efter få år købte parret et andet hus lidt længere oppe ad vejen, og her har de boet i tyve år. Her har de fået fire børn, og her har Annette Holck siddet i en stor kravlegård i køkkenet og øvet sig på sin cello for at være sammen med sine små, men samtidig i sikkerhed for pilfingre, der hurtigt ville kunne ødelægge det næsten 200 år gamle instrument. Nu bor kun de to yngste på 13 og 15 år hjemme stadigvæk. Masterne Denne sommer får græsset omkring det lave, røde hus imidlertid lov til at gro lidt mere vildsomt end ellers. Og indendørs er familiens ejendele på vej ned i flyttekasser. Måske er familien allerede flyttet, når denne artikel læses. Huset har nemlig fået en ny og ganske uindbudt nabo på nærmeste hold. Lige ved hushjørnet blev der i foråret rejst en kæmpestor højspændingsmast, og nu høres den knitrende lyd af stærk strøm konstant i luften, specielt i fugtigt vejr. Det er den nye 400 kV-højspændingsforbindelse mellem Aalborg og Århus, der går denne vej. - Vi har vidst i nogle år, at vi nok ikke kunne blive fri for at få den her forbi. Vi har protesteret, men uden held. For halvandet år siden fik vi klar besked. Det er så tæt på, at Eltra havde pligt til at købe huset. Det bliver revet ned, konstaterer Annette Holck. Hun nægter at være vred over, at familien på den måde bliver jaget fra hus og hjem. For hun føler sig ordentligt behandlet af myndighederne. Men trist er det alligevel. Godt naboskab - Da vi stod for at skulle flytte, gik det op for os, at vi ikke ville væk fra det område her. Vi har så gode naboer! Jeg er for eksempel med i en strikkeklub sammen med 12-13 af konerne. Vi mødes fuldstændig fast hver måned i løbet af vinteren og opdaterer os, fortæller Annette Holck. Sladder er der ikke tale om, fastslår hun. Nej, konerne holder bare øje med, hvordan det går med det hele, og hvordan folk har det, uden i øvrigt at overrende hinanden. - Jeg vil kalde det naboskab på den gedigne måde, siger hun. Et udslag af godt naboskab viste sig, da familien Holck-Nielsen stod og manglede et nyt hjem. Ganske uopfordret stod en af beboerne fra landsbyen i døren og spurgte, om familien havde lyst til at købe hans hus. Han vidste jo, at de skulle flytte. Så sådan blev det. Flyttelæsset fragtes blot 300 meter vestpå.