Cement udskibes til USA

Omkring en fjerdedel af den hvide cement, der produceres i Aalborg, blandt andet i denne ovn, eksporteres til USA.Arkivfoto: Henrik Bo
5. september 2016 07:15

I USA er der for alvor gang i bygge- og anlægsaktiviteterne, og det mærker man hos Aalborg Portland, der sejler hvid cement over Atlanterhavet i stadig stigende mængder.

Den øgede byggeaktivitet har således resulteret i en fordobling af det amerikanske marked for hvid cement, som nu har rundet en million tons om året.

- Hvid cement er meget efterspurgt hos de amerikanske arkitekter, og markedet vokser lige nu med 15-20 procent om året. Samtidig siger vores prognoser, der rækker helt frem til 2022, at væksten vil fortsætte med samme høje hastighed i de kommende år, forklarer salgsdirektør for eksport Henrik Hougaard fra Aalborg Portland.

Han tilføjer, at eksporten af hvid cement fra Aalborg til USA vokser med omkring 25.000 tons om året og sandsynligvis vil nå op omkring et totalt salg på 225.000 tons næste år.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...