Censur

Journalistik 1. august 2007 06:00

CYKLING: Det er med en vis skepsis, jeg læser, at NORDJYSKE vil til at indføre censur. Det er i orden, at man som ansat på en avis har en holdning, men det er ikke rimeligt, at I indfører censur. Jeg vil tage hatten af for en journalistisk undersøgelse af, hvad der virkelig er sket omkring Touren. Hvorfor skulle det meddeles omkring advarsler, som også andre havde fået, fra Dansk Cykle Union? Hvorfor bliver Michael udelukket efter pres fra de franske myndigheder? Pressen er ikke altid lige retfærdig i deres udsagn. Jeg har bl.a. selv oplevet en sag, som blev kaldt druk i Skørping Byråd. Den havde intet på sig, men ville man dementere: nej. Jeg sagde dengang avisen op, hvilket kunne overvejes, når nu redaktionen direkte skriver, at man nu vil indføre censur. Min tillid til den skrevne presse har lidt et alvorligt knæk. Jeg håbede, at NORDJYSKE var højt hævet over dette. Svend Hørsman Nordre Skovvej 11, Skørping

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...