Center udsat for røveri
Liane og Ben kaldt hjem til et plyndret center
Opdateret kl. 15:45
BRØNDERSLEV/GHANA: Liane Løth fra Brønderslev, der står bag et center i Ghana, hvor børn hjælpes til en bedre hverdag, måtte onsdag i stor hast vende hjem til Ghana.
Der var natten til onsdag væbnet røveri mod centret i byen Kumasi, hvor også to unge kvinder blev voldtaget.
Det er foreningen From Hand to Heart i Brønderslev, der driver centret.
Liane Løth og hendes mand, Ben Appiah, skulle have været i Brønderslev til mandag, men de er kaldt hjem.
- Alt af værdi er stjålet, telefoner, computere med mere. Men det værste er voldtægten af de unge kvinder, der har søgt hjælp på centret, siger formand for From Heart to Hand i Brønderslev, Inge Irgens, der er meget rystet over episoden.
Hun var så sent som i julen på besøg i centret.
Inge Irgens fortæller, at det nu er nødvendigt med en vagt på centret for at sikre børn og mødre og de frivillige, der arbejder på centret.
- Vi vil jo gerne bruge de penge, vi tjener, på børn i Ghana, så det er kedeligt, at det er nødvendigt med en udgift til vagt, siger Inge Irgens.
From Heart to Hand driiver Lianes Bazar i Brønderslevs midtby, hvorfra alle pengene går til Lianes arbejde i Ghana.
Liane Løth har netop modtaget en donation, så der kan bygges et nyt center. I dag er centret i lejede lokaler. Det er Skagen-arkitekten Leif Hellsten, der har tegnet det ny center.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.