Centerbygningen, der blev væk

Skitse over byggeriet på Bikubearealet mangler 6200 kvm. centerbygning

204 ferieboliger er der tegnet ind på hjemmesidens skitse over ferieprojektet Nordenlys på Bikubearealet i Løkken. Men hvor er centerbygningen?

204 ferieboliger er der tegnet ind på hjemmesidens skitse over ferieprojektet Nordenlys på Bikubearealet i Løkken. Men hvor er centerbygningen?

LØKKEN:De første feriehuse på Bikubearealet i Løkken står nu klar, og i pinsen starter salget af husene. I sidste uge åbnede sKn-gruppen, der står bag ferieprojektet Nordenlys på Bikubearealet også en hjemmeside, hvor man kan læse meget mere, se billeder og evt. melde sig som interesseret køber. Ferieprojektet Nordenlys skal efter planen udbygges i etaper, så det til sidst kommer til at rumme op til 400 ferieboliger og en centerbygning med badeland og en lang række andre faciliteter. Boliger over det hele Kigger man på hjemmesidens skitse over feriehusene, er det dog svært at få øje på en centerbygning. Hele Bikubearealet ser ud til at skulle bebygges med ferieboliger. Det samme indtryk får man af det luftfoto man ser, hvis man klikker ind på hjemmesidens afsnit om beliggenhed. Løkken-Vrå Kommunalbestyrelse har i forbindelse med tidligere projekter for Bikubearealet været nervøs for at bygherren ville bygge et antal ferieboliger, og derefter droppe resten af projektet, herunder det ønskede wellness-center. Men der er ingen grund til nervøsitet nu, selv om den planlagte centerbygning på 6200 ikke er med på skitsen. Garanti for byggeri sKn-gruppen er ikke ude på at snyde Løkken for centerbygningen, forsikrer sKn-gruppens direktør, Kurt Kirkegaard. - Nej, nej. Centerbygningen bliver bygget lige til højre, når man kører ind på området, siger han. Ifølge arkitekt Jens Henrik på Tegnestuen Højvang, der leverer tegningerne til Nordenlys, er grafikken på hjemmesiden ikke udført helt præcist. Det er så heller ikke arkitekterne, der har lavet skitsen over bebyggelsesplanen. - I den sydlige ende af arealet er der plads til centerbygningen, og den bliver bygget. Det er der indgået en kontrakt om, så det er der garanti for, siger Jens Henrik. Foreløbig har arkitekterne dog kun lavet tegninger til feriehusene. - Man skal jo lige se om konceptet holder, før man begynder at projektere resten, pointerer arkitekten. Løkken-Vrå Kommune har givet tilladelse til opførelse af de første 100 feriehuse, før opførelsen af centerbygningen påbegyndes.