Thisted

Centerkabalen er ved at gå op

Ni måneder før åbningen af J. P. Jacobsen Centret er der kun et enkelt ledig lejemål

Dette billede taget den 8. juni i fjor illustrerer, hvordan byggeriet i midtbyen er skredet frem siden da. Nu er en stor del af bygnineng ved at tage form, og de forskellige lejemål er også ved at være på plads. Arkivfoto

Dette billede taget den 8. juni i fjor illustrerer, hvordan byggeriet i midtbyen er skredet frem siden da. Nu er en stor del af bygnineng ved at tage form, og de forskellige lejemål er også ved at være på plads. Arkivfoto

Alt tyder på, at det kommende J. P. Jacobsen Center kommer flyvende fra start, idet der ni måneder får åbningen i midten af oktober kun kun er enkelt lejemål tilbage. Lokalet var ellers lejet ud, men den oprindelige lejer traf andre dispositioner. Så lejerlisten ser sådan ud i skrivende stund: Krumtappen i centret bliver naturligvis Føtex supermarkedet. To andre lejere i den tunge klasse bliver Hennes og Mauritz samt Best Seller Gruppen. Naturligvis er der Parfumeri Yde, Wadmann Ure og optik, Foto Magasinet, Sportmaster og Skoringen. Endelig har det velrenomerede Holstebro-firma Munk & Co besluttet sig for også at åbne i Thisted. Forretningen sælger ungt herretøj og pigetøj. I centret bliver der også lejlighed til at stille sulten. Det kan ske både i Føtex og i en helt ny spiserestaurant/cafe. Bag forretningen står en lokal mand, og den får den allerbedste beliggenhed på hjørnet af Storegade og J. P. Jacobsens Plads. Anden sal skal primært bruges til lagerplads, og velfærdsrum for lejerne i centret. Og allerøverst bliver der tre ejerlejligheder med den allerbedste udsigt over havneområdet og Limfjorden.