Centerkunst eller forsvindingskunst?

KORTSIGTET:19. maj får jeg i NORDJYSKE svar på tiltale af borgmester Karl Christensen. Sagen om Hadsund skoles kunst er afsluttet, og det skal hverken tidligere eller nuværende degne blande sig i. Egentlig kunne den historie godt stoppe her. Jeg lider ikke af den illusion, at jeg kan få beslutningen ændret. Spørgsmålet anfægter åbenbart ikke skolebestyrelsen, som er det organ, der burde forsvare skolens interesser, så hvorfor ikke bare lade sagen ligge? Jeg kan bare ikke lade sagen ligge, fordi jeg synes, at artiklen i NORDJYSKE og den kommunale beslutning omkring skolekunsten rejser nogle særdeles interessante spørgsmål. Ikke fordi jeg er tidligere lærer på Hadsund skole, men fordi jeg er skatteborger i Hadsund og har et barn på skolen. Kan et nyt kunstudvalg engang i fremtiden beslutte, at malerierne skal flyttes til Hobro eller Mariager, fordi det vurderes, at billederne præsenterer sig bedre der? Hvis byrådet anerkendte, at kunsten har Hadsund skole som ejer, og Hadsund skole dermed ville være forpligtet til at passe på billederne, kunne de bevares i Hadsund. Derfor kunne billederne jo godt udlånes til kulturhuset og andre institutioner i området. Nu bliver malerierne udsmykning i en kommunal bygning. Plakatsamlingen og litografierne spredes for alle vinde. Den dag kulturhuset nedlægges, enten fordi udviklingen i Hadsund går i stå, biografen lukker og biblioteket erstattes af en bogbus, eller fordi en rivende udvikling gør bygningen så attraktiv, at det vurderes, at den skal sælges til andet formål. Hvor ender billederne så? Enhver, der har fulgt skoledebatten i Hadsund de senere år, ved, at Hadsund skole ind imellem vækker stærke følelser hos borgmesteren. Man kan så stille spørgsmålet: Er det i følelsers vold, de bedste beslutninger træffes? Jeg undres selvfølgelig over, at ikke et eneste maleri kan finde plads på den ny skole. Desuden finder jeg det forkert, kortsigtet og ugennemtænkt, at et byråd fjerner aktiver fra en selvstændig kommunal institution. Mit ærinde var dog ikke at pleje Hadsund skoles interesser, men først og fremmest at bevare en unik kunst- og plakatsamling til glæde for især områdets børn og unge. At fastslå Hadsund skoles ejerskab til skolekunsten så jeg som den direkte vej til at bevare kunsten i lokalområdet. Desuden anser jeg skolen som kulturbærende institution særdeles velegnet til formålet. Det er åbenbart en politisk umulighed i Hadsund. Jeg vil derfor forslå, at kunsten overføres til en fond eller en selvejende institution, hvis formål det er at eje, vedligeholde og udlåne skolekunsten både malerier, litografier og plakater, og formidle andet kunst i nuværende Hadsund kommune. Det kunne forhindre, at skolekunst bliver centerkunst for måske at ende som forsvindingskunst. Hvordan vil borgmesteren og byrådet sikre, at skolekunstsamlingen bliver i Hadsund?