EMNER

Centralbanker i dilemma om renten

De skal tage hensyn til både den stigende inflation og den aftagende vækst.

KØBENHAVN:Priser på fødevarer og energi stiger og sender inflationen op, mens den økonomiske vækst aftager. Centralbankerne i USA og Europa er i et delikat dilemma og skal balancere mellem hensynet til den stigende inflation og aftagende vækst. Sænker de renten, styrker det væksten. Hæver de renten, dæmpes inflationen. Det økonomiske begreb stagflation er igen aktuelt, men det vil næppe få samme alvorlige konsekvenser som i 1970¿erne, hvor det blev født. Cheføkonom i finanskoncernen Nordea, Helge J. Pedersen siger, at tendensen til stagflation er der, men at der i dag er et helt andet økonomisk setup end i 70¿erne. - Dengang var der tale om rigtig stagflation med meget lav vækst og kraftigt stigende inflation. I dag aftager væksten og inflationen stiger, men det sker fra et helt anderledes lavt inflationsniveau end i 70¿erne. Nu har centralbankerne i langt højere grad fokus på at sikre en lav og stabil inflation end dengang, og finanspolitikken er mere indrettet på at sikre balance eller overskud og de udbredte automatiske dyrtidsreguleringer er væk, siger Helge J. Pedersen. Alligevel er der bekymring om, hvorvidt lønmodtagerne i Europa vil kræve kompensation for de hastigt stigende priser og starte en løn og prisspiral. Inflation i eurozonen endte på 3,1 procent i 2007, og det er det højeste niveau i seks år. Det har fået den Europæiske Centralbank (ECB) til at frygte øget lønpres. Modsat tækker globaliseringen i den anden retning. Cheføkonom i Sydbank Jacob Graven er enig i vurderingen af, at stagflation ikke får samme alvorlige konsekvenser som i 1970¿erne med lav vækst og inflation på op mod 20 procent. - Centralbankerne har lært af de fejl, de begik dengang. Der har siden været mere fokus på bekæmpelse af inflation, siger Jacob Graven. I USA er der frygt for recession efter den alvorlige krise på boligmarkedet, og økonomerne venter en byge af rentesænkninger indtil sommer, hvor centralbanken Federal Reserve (FED) vil forsøge at holde en hånd under væksten. Inflationen i USA er omkring 4 procent, og væksten kan næppe snige sig op over 1,5 procent. FED har rentemøde første gang i slutningen af januar, og her ventes den første rentesænkning fra de nuværende 4,25 procent I Europa er den Europæiske Centralbank (ECB) forpligtet til at styre den pengepolitiske rente efter et inflationsmål på to procent. Signalet er, at renten vil blive sat op hen over 2008 fra de nuværende 4 procent for at få inflationen ned. Overfor det står, at afmatningen i USA vil smitte af på Europa og i kombination med den stærke euro, der gør det svært for europæiske virksomheder at eksportere, vil det tære på den økonomiske vækst. Men der er intet, der er skidt for noget uden at være godt for noget andet: - Den styrkede euro er faktisk med til at holde inflationen nede i Europa fordi råvarer handles i dollaren, som er svag, siger Helge J. Pedersen - cheføkonom i Nordea. ECB har rentemøde på torsdag. /ritzau/