Cepos: De borgerlige bryder med retsstatsprincipper

Fremover kan udlændinge i ekstraordinære tilfælde tilbageholdes på ubestemt tid uden at se en dommer.

Den borgerligt-liberale tænketank Cepos slutter sig til koret af kritikere af den delaftale på asylområdet, som regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative blev enige om tirsdag aften.

Cepos mener, at dele af aftalen er udtryk for et brud med retsstatsprincipperne.

Aftalen, der allerede fremsættes som lov onsdag og ventes at træde i kraft i weekenden, indeholder nemlig en bestemmelse om, at udlændinge- og integrationsministeren i ekstraordinære situationer kan beslutte, at frihedsberøvede udlændinge ikke skal for en dommer inden for de tre døgn, der gælder i dag.

En frihedsberøvet udlænding har dog ret til at komme for en dommer, hvis han eller hun beder om det, men det er ikke godt nok, mener Cepos.

- Det er forståeligt, at man fra politisk side vil skabe nogle ordentlige rammer, så myndighederne kan løse de udfordringer, der opstår, når et stort antal flygtningesager skal løses med kort varsel, skriver chefjurist Henriette Kinnunen i en skriftlig kommentar.

- Men retssikkerhedsmæssigt er det uholdbart, at man deler asylansøgerne op i et A- og B-hold, hvor dem, som beder om det, kan komme for en dommer, modsat dem som ikke gør, pointerer hun.

Reglerne vil betyde, at de ressourcestærke asylansøgere stilles bedre end dem, der ikke har overskud og kender reglerne, vurderer Cepos. Kendskab til danske regler skal ikke kunne afgøre, hvor hurtigt man kan få afgjort sin asylansøgning, mener tænketanken.

- Hvis man i akutte situationer har behov for frihedsberøvelse, må der sættes maksimum på, hvor længe man kan frihedsberøves uden at komme for en dommer, anbefaler Henriette Kinnunen.

- Det bør fastlægges som en generel grænse af Folketinget og ikke overlades vilkårligt til en minister med mulighed for efterprøvelse hos domstolene.

Loven er behæftet med en såkaldt "solnedgangsklausul", der betyder, at den automatisk ophører om to år. Cepos anbefaler, at lovens udløbsdato bliver allerede om et år.

- Risikoen er ellers, at den vil udvikle sig til en generel regel, som man måske endda vil bruge som løftestang til også at udvide til andre områder, advarer Kinnunen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.