Chagall bliver til Gestus

Ægteparret Milling hopper i arbejdstøjet for at ombygge restaurant og reception.
1. oktober 2016 08:30

I denne weekend overtager de nye ejere, Jan og Dorte Milling, Hotel Chagall i Aalborgs centrum.

Hotellet bliver hermed en del af Milling Hotels.

Når hotelparret lørdag overtager hotellet, vil Jan Milling straks og i bogstaveligste forstand trække i arbejdstøjet og begynde at ombygge receptionen og restauranten.

Jan Milling er nemlig uddannet tømrer og sætter en ære i selv at have en hånd i ombygningerne på parrets hoteller.

I 1994 realiserede ægteparret Dorte Milling og Jan Milling deres drøm om at være selvstændige, da de købte Hotel Ansgar i Odense.

Det var en helt anden vej for ægteparret, der var uddannet henholdsvis pædagog og tømrer.

Her 22 år efter ejer ægteparret syv hoteller under koncernnavnet Milling Hotels.

Det seneste skud på stammen skifter ved overtagelsen navn.

Chagall bliver til Hotel Gestus, og det navn er ikke tilfældigt valgt.

- Vi har valgt navnet Gestus, fordi det passer perfekt ind i vores værdier som kæde, da en af vores kerneværdier nemlig er at imødekomme gæstens behov, når de opstår, fortæller Dorte Milling.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...