Champagnefodbold

FREDERIKSHAVN: Sidste weekend ”smuttede” oprykningen for FfI’s serie 3, idét de tabte udekampen mod Tornby med 0-1. Derfor sættes alle sejl til, når holdet har hjemmebanefordel i aften mod Skibsby/Højene. Kampen spilles som lyskamp på Frederikshavn Stadion, og i den forbindelse håber FfI at champagnepropperne skal springe. - Jeg tror at kampen mod Tornby var vundet på forhånd, men så let går det ikke altid, siger Henrik Andersen fra FfI. - Det var lidt skuffende, men så kan det jo afgøres på hjemmebane og som aftenkamp. Holdet har spillet flot fodbold hele turneringen og mangler nu en enkelt sejr for at være helt sikker. - Ud over serie to er både serie fire og serie seks på vej op i andre rækker, så det har været et tilfredsstillende efterår for FfI’s seriehold, slutter Henrik Andersen. bob