Champions Leage i byen

SUCCES:De har det meget svært i Aalborg for tiden, svært med at give hinanden skylden for, hvorfor Aalborg DH's hjemmekamp 12 marts skal foregå i Frederikshavn. Det er Aalborgs problem, men her i Frederikshavn er der ekstra grund til at glæde os over, at da det så allermest mørkt ud i byen, besluttede fremsynede politikere m.fl. at nu måtte der ske noget -pessimisme blev vendt til superoptimisme. Iscenter Nord, Arena Nord og det Musiske Hus - tre store projekter, og der kunne nævnes flere - blev iværksat, og er i dag med til at tegne det ny Frederikshavn, som en by med visioner og "gå på mod". Der er al mulig grund til at sige til hinanden "vi er stolte over vores by". Og så i øvrigt et hjertelig velkommen til, alle de gæster fra ind-og udland, der kommer til byen 12. marts.