Chang-sag spiller med i op- og nedrykning

NORDJYLLAND:FC Nordjylland og Aalborg Chang spiller stadig med. Ganske vist ikke på banen i seniorfodbold, men førstnævntes udtrækning fra 1. division og Changs ditto fra Danmarksserien får under alle omstændigheder betydning for nedrykningen under JBU. Også Kvalifikationsrækken, der sorterer under DBU, og hvor Nordjylland er repræsenteret med Frederikshavn fI, berøres i dette efterår. Unionen har nemlig besluttet, at der kun skal være 10 nedrykkere fra Kvalifikationsrækken mod normalt 12 fordelt med fire i hver af de tre rækker. I JBU kan man først informere om ekstraordinære nedrykningsforhold, når Kvalifikationsrækken er færdigspillet i efteråret, da man er afhængig af at vide, hvilke JBU-hold der rykker ud af Kvalifikationsrækken. I foråret 2005 vil der derfor være 26 hold mod normalt 24 hold i Kvalifikationsrækken. De ekstra hold i rækken skal modsvare, at der efter forårssæsonen 2005 kun vil være 10 nedrykkere fra Danmarksserien mod normalt 12. Dermed er Kvalifikationsrækken og Danmarksserien rettet på plads fra efterårets start 2005. jop

Forsiden