Chanko og AaB skilles

Den svensk-syriske midtbanespiller blev torsdag enig med superligaklubben om at ophæve kontrakten.

Lynge Jakobsen og Louay Chanko har sagt pænt farvel til hinanden. Arkivfoto

Lynge Jakobsen og Louay Chanko har sagt pænt farvel til hinanden. Arkivfoto

32-årige Louay Chanko er nu endegyldigt fortid i AaB. Efter længere tids tilløb er parterne blevet enige om at ophæve den kontrakt, der stod til at udløbe til sommer. I stedet har midtbanespilleren skrevet en tre-årig kontrakt med barndomsklubben Syrianska i Allsvenskan. - Begge parter var enige om, at det var den bedste løsning at ophæve kontrakten. Louay Chanko vil gerne spille fodbold, og det kan han ikke være sikker på hos os. Og vi vil gerne spare pengene til hans lønudgifter, forklarer AaB's sportsdirektør Lynge Jakobsen. Louay Chanko har udnyttet sit løbepas til at handle hurtigt, for han blev torsdag aften 18:30 præsenteret på et pressemøde i Syrianska, hvor han i 1996 startede sin professionelle karriere. Svensk-syreren kom til AaB i sommeren 2009 på daværende cheftræner Magnus Pehrssons foranledning, men det seneste år har han ikke været aktuel til AaB's superligahold.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.