Chauffør anholdt for voldtægt

HERNING:Politiets fotoefterlysning af den mand, som en 44-årig kvinde har anmeldt for voldtægt i weekenden, gav pote tirsdag. En borger havde set billederne og kunne fortælle, at den mistænkte kunne findes på rastepladsen ved Ejer Bavnehøj på den østjyske motorvej. Manden, der er rumænsk lastvognschauffør, blev anholdt uden dramatik, oplyser politikommissær Michael Kjeldgaard fra Midt- og Vestjyllands Politi. Offeret gik mandag til politiet og fortalte, at hun søndag efter midnat var blevet voldtaget i Vestre Anlæg i Herning af en mand, hun havde mødt på et værtshus. Manden fremstilles i grundlovsforhør onsdag./ritzau/