Chauffør bagbundet af røvere

KØBENHAVN:En chauffør på en pengetransport fra Dansk Værdihåndtering blev natten til fredag overfaldet af tre røvere på Amager. Den 39-årige mand blev bagbundet med strips, hvorefter mændene slap væk med penge i en eller flere kassetter. Chaufføren var alene i bilen, oplyser politiet. Han havde netop besøgt supermarkedet Føtex på Kirkegårdsvej på Amager, da de tre mænd slog til. - De tre var totalt maskerede. De talte gebrokkent dansk og kørte væk i en mindre sort bil, siger Tommy Keil fra Københavns Politis station på Amager./ritzau/