Hadsund

Chauffør fandt en håndgranat

Bomberydderne fra Skive rykkede mandag til Hadsund

En håndgranat med split blev mandag fundet i en portion af gammelt jern. Arkivfoto
En håndgranat med split blev mandag fundet i en portion af gammelt jern. Arkivfoto

HADSUND: De såkaldte bomberyddere måtte mandag formiddag rykke mod øst til Hadsund.

Her havde en lastbilchauffør netop afleveret en ordentlig portion af gammelt jern til genbrugspladsen på Hobrovej. I det lå en ældgammel håndgranat, opdagede han.

Derfor ringede han til ordensmagten, der fik det specialiserede team fra Skive til at komme til stedet og sikre den fra at detonere:

- Det var sådan en med split og det hele, fortæller politikommissær Claus Serup og tilføjer, at man hos Nordjyllands Politi ikke ved, hvor den kommer fra, og om den reelt var farlig:

- Og vi gør, som det ser ud nu, heller ikke mere ud af den sag.

Håndgranaten blev fundet klokken 10.20.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden