Retspleje

Chauffør frikendt for dyremishandling

Hos en landmand hentede han tidligere på året et vognfuld slagtesvin, hvoraf et var støttehalt ved ankomsten til slagteriet.

Embedsdyrlægen konstaterede, at svinets ben havde været brækket i op mod en måned, og den slags er både landmandens og chaufførens ansvar at opdage. Embedsdyrlægen kunne i retten dog ikke afvise, at svinet havde støttet sig op af et andet under læsningen, og at chaufføren derfor ikke havde haft mulighed for at opdage benbruddet. Derfor slap chaufføren for en bøde på 3000 kroner. Det samme gælder dog ikke for det nu døde svins ejer - landmanden blev nemlig tilbage i maj kaldt til retten i den samme sag. Her mødte han dog ikke op, men det forhindrede ikke retten i at tildele ham en bøde.