Bustrafik

Chauffør straffes for fejl på bybus

Fik bøde på 2500 kr., efter bus fik klippet pladerne

Arkivfoto: Martel Andersen
Arkivfoto: Martel Andersen

Opdateret 01. maj 2017 kl. 08:59

NORDJYLLAND: En buschauffør har samme ansvar for sit køretøj som enhver anden bilist.

Så da en bybus fra selskabet Keolis i forbindelse med en større politirazzia Aalborg i januar rettet mod busser blandt andet mundede ud i, at en bus fik klippet pladerne på grund af bremseproblemer, blev chaufføren slæbt i retten, oplyser DR Nordjylland.

Torsdag faldt dommen: En bøde på 2500 kr. og en betinget frakendelse af kørekortet i tre år. Buschaufføren kan fortsætte sin kørsel under forudsætning af, at han ikke begår en ny lignende forseelse.

Wake-up-call

Politirazziaen, der afslørede flere busser med fejl, var et et wake-up-call for Keolis, ifølge selskabets HR- og kommunikationschef Kasper Christensen.

- Sagen har haft vores største bevågenhed. Vi har fulgt sagen, hvorfor vi også har ændret vores procedurer på området, så det ikke sker igen, siger han til DR Nordjylland.

Det betyder, at handleplanen for busserne, der er til tjek hver halvanden måned, nu er ændret. Blandt andet med særlig fokus på, om busserne har bremseproblemer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden