Chauffører beholder kortet trods fup med kontrolapparat

En omkring ni år gammel sag har nået sit foreløbige punktum ved Retten i Holstebro.

I en langstrakt sag er fem chauffører fredag blevet idømt betingede frakendelser af deres lastbilkørekort. (Arkivfoto)

I en langstrakt sag er fem chauffører fredag blevet idømt betingede frakendelser af deres lastbilkørekort. (Arkivfoto)

HOLSTEBRO:I en langstrakt sag er fem chauffører fredag blevet idømt betingede frakendelser af deres lastbilkørekort.

Det oplyser Retten i Holstebro.

Mændene er blevet dømt for at have sat en magnet på en lastvogns impulsgiver, hvilket var et uautoriseret indgreb i kontrolapparatet.

Anklagemyndigheden gik efter ubetingede frakendelser, men det mente byretten ikke, at der var grundlag for.

Sagerne er flere år gamle og drejer sig om køreture rundt om i Europa i 2010.

Den lange sagsbehandlingstid hænger blandt andet sammen med en lovændring på området fra Folketinget, som betød, at sagerne blev sat i bero af Rigsadvokaten.

Blandt andet derfor har bødekravet været reduceret. De fem mænd blev idømt bøder i størrelsesordenen 10.000-12.500 kroner, hvilket var nogenlunde, som anklagemyndigheden gik efter, oplyser specialanklager Ulrik Panduro.

- Vi er rigtigt godt tilfredse med dommen, siger han.

Han ønsker ikke at gå i detaljer med rettens præmisser, da han endnu ikke har haft mulighed for at nærlæse dommen.

Retten oplyser, at de fem mænd endnu ikke har taget stilling til, om de vil anke dommen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst