Aalborg

Chauffører må leve med natbus-tillæg

NTs bestyrelse kan ikke behandle sagenfør midten af december

Når man ta­ger nat­bus­sen er bil­let­ten dy­re­re end om da­gen, og det la­ves der ikke om på før tid­ligst midt i de­cem­ber.ar­kiv­fo­to: hen­rik bo

Når man ta­ger nat­bus­sen er bil­let­ten dy­re­re end om da­gen, og det la­ves der ikke om på før tid­ligst midt i de­cem­ber.ar­kiv­fo­to: hen­rik bo

AALBORG:Selvom det skaber en række problemer med utilfredse og vrede passagerer, må buschaufførerne i Aalborg nok indstille sig på, at de ikke slipper af med det forhadte natbustillæg i indeværende sæson. Ifølge direktør i NT, Christian Roslev, kan sagen nemlig tidligst behandles på et bestyrelsesmøde den 15. december. - Jeg ved desværre ikke, hvad der skete med det oprindelige forslag om at afskaffe natbus-taksten. Men nu har vi aftalt, at Aalborg Kommune skal lave en officiel henvendelse, som bestyrelsen behandler på sit næste møde, forklarer han. Roslev er selv indstillet på at tage en grundig drøftelse af problemerne. Men han indrømmer også, at det ikke er helt lige til. - Økonomisk set skal det for eksempel helst hvile i sig selv. Aalborg Kommune vil muligvis dække en del af udgiften, men der er jo også natbusser i andre kommuner, så det er en temmelig kompliceret, forklarer han. Ifølge Christian Roslev skal sagen i hvert fald diskuteres grundigt, og derfor vil han heller ikke tage stilling, hvilken model, der eventuelt bliver tale om. - Det synes jeg simpelthen er for dumt, siger formand for transportgruppen i 3F, Arne Nielsen. Han er ikke tilfreds med, at forslaget tidligst behandles i midten af december. For så er julefrokostsæsonen næsten overstået, og det er lige nu buschaufførerne står med problemerne. - Jeg ved godt, at man ikke kan vedtage noget med tilbagevirkende kraft, fortsætter han. - Men selvom NT beslutter at iværksætte forsøget med virkning fra den 16. december, hjælper det ikke de chauffører, der allerede er blevet truet og forulempet af folk, forklarer han. Arne Nielsen respekterer, at NT har haft travlt med alt det praktiske i forbindelse med den ny selskabskonstruktion. Men det undskylder - ifølge hans opfattelse - ikke forsinkelsen. - Når vi andre har travlt, må vi bare løbe stærkere. Så jeg forstår ikke, hvorfor sagen ikke kan fremskyndes - for eksempel via et telefonmøde, siger han.