Tyverier

Chauffører overraskede tyvebande

Torsdag morgen kl. fire opdagede to lastbilchauffører i Brønderslev, at tre mistænkelige personer stod ved en af firmaets lastbiler.

Torsdag morgen opdager to lastbilchauffører fra Cargo Nord A/S i Hjallerup tre personer, der står ved en parkeret lastbil ved virksomheden. De tre personer er ifølge chaufførernes beskrivelse ved at suge dieselolie op af lastbilens tank, da de bliver opdaget. Chaufførerne træder øjeblikkeligt i aktion og løber mod tyvene for at fange dem, men forgæves. De tre personer springer ind i en sølvgrå Citröen varebil, der holder parkeret ved siden af lastbilen, og flygter fra stedet. Men ifølge direktør for Cargo A/S, Peter Brigler, er bilen i dag ikke svær at genkende. - Hans baglygte var smadret, forklarer Peter Brigler. Og efter sammenstødet med chaufførerne har bilen i dag endnu et kendetegn, som den opmærksomme borger kan kende flugtbilen på. - En af chaufførerne kastede et stykke jern efter bilen og gennem sideruden, forklarer Peter Brigler, der ærger sig over, at hans medarbejdere lige akkurart ikke nåede at få fat i tyvene. Virksomheden er ofte plaget af tyverier, hvor enten tankdæksler og bundpropper bliver revet op i jagten på det flydende guld. Også selv ved højlys dag, forklarer Peter Brigler - De er så hamrende ligeglade i dag, konstaterer han ærgerligt. Under tyveriet forsvandt knap 500 dieselolie fra lastbilen. Politiet har ledt flere forskellige steder efter flugtbilen, men har endnu ikke haft held til at finde den.