Chef for børneredaktion

Journalistik 10. september 2007 06:00

{ Rikke Lauridsen bliver programansvarlig for DRs nye børneredaktion i Århus. Redaktionen i Århus skal opbygges fra nu og op gennem hele 2008. Rikke Lauridsen er 38 år, uddannet journalist og har en bred tv-baggrund med i bagagen. Hendes første opgave bliver at bygge den nye redaktion op fra bunden af sammen med projektleder Rasmus Ladefoged. Rikke Lauridsen har både været vært, tilrettelægger, redaktør og projektleder på en række børne-, ungdoms- og naturprogrammer. Hun har senest været redaktør for DRs naturstof og står bag programmer som Søren Ryge direkte, Frilandshaven, Camilla Plum i Haven med mere. Hun har også været med til at starte Melodi Grand Prix-succesen for unge som vært på de to første Ungdoms Melodi Grand Prix’er (1991-1992), der blev sendt fra Århus. Hun var også vært på ungdomsprogrammet Zig Zag (1990-1992), og efter endt uddannelse på Danmarks Journalisthøjskole i 1997 startede Rikke Lauridsen på TV 2. Her arbejdede hun som nyhedsreporter, ligesom hun udviklede nye formater og tilrettelagde blandt andet dokumentarserien ”Natural Born Hippies”.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...