Frederikssund

Chef til 18-årig: Køb dig en dildo

Restaurant-chef dømt for grov sexchikane mod ung kvinde

Arkivfoto: Martin Damgård
Arkivfoto: Martin Damgård

Opdateret 10. oktober 2014 kl. 08:33

FREDERIKSSUND: Chefen på en restaurant i Frederikssund udsatte en 18-årig kvindelig kokkeelev for vulgære og slibrige forslag. Tvistighedsnævnet, der afgør elevsager, har tilkendt den nu 21-årige kvinde 25.000 kroner i erstatning for grov sexchikane, skriver Fagbladet 3F.

Flere gange om ugen blev den 18-årige kokkeelev kaldt ind på et mørkt kontor. Her blev hun enten skældt huden fuld og fik at vide, at hun både var dum og ikke duede, eller også blev hun udsat for grov sexchikane. Ifølge eleven var chefen som regel beruset.

- Han sagde til mig, at jeg var en pæn pige, men at jeg manglede selvtillid. At jeg skulle undersøge mig selv over det hele og med et spejl forneden. ”Skal jeg købe en dildo til dig”, foreslog han også ved flere lejligheder, fortæller den unge kvinde om sin tidligere chef på Restaurant Toldboden i Frederikssund.

3F rejste en sag mod restauranten, og i juni i år afgjorde Tvistighedsnævnet, at eleven skulle have en godtgørelse på i alt 85.000 kroner: 25.000 kroner for sexchikanen og resten for tab af uddannelsesgode og mangelfuldt ansættelsesbevis.

Indehaver af Restaurant Toldboden, Pernille Stender, afviser på det kraftigste, at hendes mand har udøvet seksuel chikane over for Monika.

- Der er ikke noget, der er rigtigt. Men nu er der sat punktum i den her sag, og vi ønsker bare at komme videre. Monika var en meget usikker og skrøbelig pige, og vi prøvede rent faktisk at hjælpe og støtte hende, siger Pernille Stender til Fagbladet 3F.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden