Chefen stopper i DA

Jørn Neergaard Larsen går på pension

Foto: Scanpix

Foto: Scanpix

KØBENHAVN:En af de stærke arbejdsgiverorganisationer i Danmark skal have en ny boss. Dansk Arbejdsgiverforenings administrerende direktør, 66-årige Jørn Neergaard Larsen, ønsker at fratræde sin stilling, oplyser DA.

Han har siddet på topposten siden 1996, men har fredag meddelt bestyrelsen i organisationen, at han gerne vil stoppe.

- Jørn Neergaard Larsen yder og har ydet en meget stor indsats for det private erhvervsliv via en utrættelig og konsekvent ledelse af Dansk Arbejdsgiverforening i snart 20 år, siger formanden for arbejdsgiverforeningens bestyrelse, Torben Dalby Larsen.

Jørn Neergaard Larsen har haft som en af sine hovedopgaver at styre slaget på en række arbejdsgiveres vegne, når der er blevet forhandlet overenskomster med lønmodtagerne.

Han bliver på posten, indtil en afløser er fundet, og den proces sættes i gang med det samme.

Dansk Arbejdsgiverforening er hovedorganisation for 14 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked og repræsenterer dermed flere end 24.000 virksomheder inden for blandt andet industri, handel, transport, service og byggeri./ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.