Danmark

Chefen tør ikke forbyde Facebook

Danskerne elsker at surfe privat på arbejdspladsen i sådan en grad, at chefer for ikke at blive upopulære vender det blinde øje til.

Facebook kan have fældet en filippinsk mand, der er mistænkt for at stå bag drabene på ni personer. Arkivfoto

Facebook kan have fældet en filippinsk mand, der er mistænkt for at stå bag drabene på ni personer. Arkivfoto

Facebook, Messenger, private e-mail og nogle gange endda poker og porno. Det er tidsfordriv for mange danskere i deres arbejdstid. Det viser en ny undersøgelse blandt danske virksomheder, der er foretaget af it-sikkerhedsfirmaet Infinigate, skriver metroXpress. - Det mest normale scenarie er, at it-chefer ikke ønsker at gøre sig uvenner med andre ansatte, og at virksomhedens direktør helst slet ikke blander sig i it, siger direktør Dennis Wøldike til avisen. Han mener, at problemet med surfing i arbejdstiden er et stærkt stigende problem. Ifølge undersøgelsen bruger hver dansker en halv time på arbejde på at surfe private ting på nettet. - Danske ledere har tillid til deres medarbejdere. Men der kan være tilfælde, hvor der er behov for at gribe ind i internetforbruget, siger Henrik Kongsbak fra interesseorganisationen Lederne til metroXpress.