Dronninglund

Chefer er ansat

BRØNDERSLEV-DRONNINGLUND:Så er endnu et par chefstillinger i den ny Brønderslev-Dronninglund Kommune faldet på plads. Inge Tengnagel, der er sundhedskoordinator i Brønderslev Kommune, bliver ny leder af hele sundhedsområdet i den ny Brønderslev-Dronninglund Kommune. Med ansættelsen af Inge Tengnagel kan der tages fat på ansættelse af leder af sundhedsplejen, leder af tandplejen, ledende kommunallæge samt sundhedskoordinator. Runa Weinkouff, der er leder af dagplejen i Brønderslev Kommune, er udpeget som leder af dagplejen i den ny Brønderslev-Dronninglund Kommune fra 1. januar 2007.