Chelsea er klar til storkamp i FA Cuppen

Chelsea møder Manchester United i FA Cuppen, efter at Chelsea onsdag vandt 2-0 ude over Middlesbrough.

Chelsea er klar til storkamp i FA Cuppen

Trods påstået uro omkring manager Rafael Benitez formåede Chelsea onsdag aften at gå videre til kvartfinalerne i FA Cuppen.

De forsvarende vindere af turneringen vandt 2-0 ude over Middlesbrough fra den næstbedste række.

Ramires og Victor Moses scorede målene for Chelsea i anden halvleg.

Optakten til kampen var præget af meldinger om, at manager Rafael Benitez skulle være på kant med flere af klubbens rutinerede spillere, herunder anfører John Terry.

Det afviste Benitez dog kategorisk tirsdag.

John Terry var i øvrigt tilbage i startopstillingen for Chelsea og spillede hele kampen.

Sejren betyder, at Chelsea skal møde Premier Leagues suveræne førerhold, Manchester United, på udebane i kvartfinalerne.

De tre øvrige kvartfinaler ser således ud: Everton-Wigan, Manchester City-Barnsley og Milwall-Blackburn.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst